Book

Fuglsang Kunstmuseum 10 år. NYERHVERVELSER

Adresse: Nystedvej 71, 4891 Toreby Lolland Dato: Fredag 26 jan 2018 - søndag 11 mar 2018 Vis kort

Adresse: Nystedvej 71, 4891 Toreby Lolland

I januar 2018 fylder Fuglsang Kunstmuseum 10 år. Museet har i det forgangne tiår inviteret indenfor til en bred palet af kvalitetsoplevelser: anmelderroste udstillinger, skiftende ophængninger af den stadigt voksende kunstsamling samt en mangfoldighed af arrangementer, hvor både det kunstfaglige og tværfaglige har stået centralt.

Jubilæum
I anledning af jubilæet ønsker Fuglsang at understrege sin position som et ambitiøst og udadvendt museum, der i kraft af nyerhvervelser og udstillinger til stadighed styrker og perspektiverer sin samling.

Derfor stiller Fuglsang Kunstmuseum 10 år. NYERHVERVELSER også skarpt på det seneste årtis erhvervelser og deres klangbund i den eksisterende samling. De inkluderer både kendte og mindre kendte kunstnere, som supplerer og fornyer samlingen. Der er f.eks. tale om nyerhvervelser, hvor kunstneren og/eller dennes virke har særlig tilknytning til museets periodiske tyngdepunkter, geografi og historik, eller hvor værkerne er nært relaterede til eksisterende skitser, serier eller motivkredse i samlingen. I andre tilfælde er der tale om nyerhvervelser, der afdækker områder af dansk kunsthistorie, som hidtil har været forsømt af både Fuglsang og det øvrige danske museumslandskab.

Udstillingen indtager hele museet, hvor de bredt favnende nyheder af maleri, skulptur og kunst på papir bl.a. sammenstilles med de dele af samlingen, som oprindelig motiverede erhvervelsen. Ophængningen går på tværs af kunstnere, kronologi og teknik, og kaster dermed også nyt lys over museets bredde og tyngde – det være sig retrospektivt, her & nu samt i fremtiden.

Jubilæet fejres med bl.a. omvisninger og workshops, der henvender sig til både børn og voksne. Der udgives en booklet, hvori der bl.a. fortælles om udvalgte nyerhvervelser.

Show more

Tidspunkt

Date Tidspunkt Sted    
26 Jan
Fredag 26 jan 2018 11:00 - 16:00 Fuglsang Kunstmuseum
27 Jan
Lørdag 27 jan 2018 11:00 - 16:00 Fuglsang Kunstmuseum
28 Jan
Søndag 28 jan 2018 11:00 - 16:00 Fuglsang Kunstmuseum
31 Jan
Onsdag 31 jan 2018 11:00 - 16:00 Fuglsang Kunstmuseum

Om denne aktivitet

Nærmeste indkvarteringer

Camping

Ulslev StrandCamping

Afstand: 14,7 km
Pladsen ligger direkte ved en af Falsters skønneste, børnevenlige sandstrande. Det rene, indbydende vand og det fine sand lokker store og små til leg og samvær.
Hotel

Radstedhus B&B Hotel

Afstand: 10,2 km
Radstedhus Bed & Breakfast Hotel er centralt beliggende for seværdigheder på Lolland, Falster & Møn, rummer 18 værelser naturligvis alle med eget bad og toilet, og gratis WiFi. Her er også 4/5 lokaler til fest eller møde/kursus for op til 40 personer.
Camping

Nysted Strand Camping

Afstand: 8,9 km
Fred og ro - i balance med naturen. Nysted, der ligger smukt omgivet af en rolig natur, har en af de skønneste og mest børnevenlige strande i Danmark - blot 100 m. fra campingpladsen !Her er der camping i særklasse med hytter imellem slanke bøgetræer og pladser til telte og campingvogne i læ, sol eller skygge.

Del denne side