Book

Høstfest på Krenkerup

Område: Lolland
Andre arrangementer på dette sted: Krenkerup Bryggeri
Kategori: Arrangement, Herregårde og slotte , Mad og drikke , [...]
Dato: Lørdag 31 aug 2019

Lørdag d. 31. august kl. 10-17 inviteres der igen til stor høstfest i smukke omgivelser ved Krenkerup Gods og Bryggeri. Igen i år er entré og parkering gratis, og igen i år afholdes der Høstgudstjeneste i noget utraditionelle rammer.
Traditionen tro fejres høsten den sidste lørdag i august i de smukke gamle rammer ved
Krenkerup Gods og Bryggeri. Dagen igennem hyldes det gamle håndværk og livet på landet, når dedikerede håndværkere og foreninger viser deres evner frem og giver publikum et sjældent indblik i deres arbejde og passion.

Til Krenkerup Høstfest kan man således møde blandt andre smeden, væveren, naveren og (naturligvis) brygmesteren og alle kan opleve hvordan der blev arbejdet i marken i gamle dage. Dagen igennem er der aktiviteter for alle aldre; klappedyr, fåreklipning, jægere der fremviser vildt, biavl, hestevognskørsel, bueskydning, gamle traktorer, musik og meget meget andet. En række lokale fødevareproducenter og forhandlere deltager også med stande til Høstfesten.
Mød Brygmesteren, kig forbi Høstgudstjenesten og oplev polo på tæt hold
Årets høstfest byder naturligvis både på nye, men også velkendte aktiviteter fra tidligere år.
I år kan du blandt andet møde vores brygmester, som vil vise forskellige malt- og humletyper, samt fortælle om øllets vej fra marken til glasset. På dagen vil der også være mulighed for at købe plads til rundvisninger på bryggeriet (der er dog begrænset antal pladser). Derudover gentages succesen fra sidste år, hvor godsets flotte gamle halmlade danner rammen om en ganske særlig høstgudstjeneste. Efter høstgudstjenesten afholdes auktion til fordel for julehjælp til børn i Radsted Sogn. Ligesom der igen i år vil der også være polo-demonstration.
Uden mad og drikke...
Ingen Høstfest uden mad og drikke. En række lokale restauratører sælger derfor mad på dagen, mens Krenkerup Bryggeri sørger for salg af drikkevarer.
Alle aktiviteter finder sted klokken 10:00 – 17:00, og både entré og parkering er gratis. På Facebook vil begivenheden ‘Krenkerup Høstfest 2019’ løbende blive opdateret.

Dato/tidspunkt

Dato Tidspunkt Arena/sted
31 Aug
Lørdag 31 aug 2019 10:00 - 17:00 Krenkerup Bryggeri

Kontaktoplysninger

Kontaktperson navn
Thomas Glæsner Henriksen
Kontaktperson email
tgh@krenkerup.dk
Hjemmeside
http://www.krenkerupbryggeri.dk

Links

Prisoplysninger

Prisoplysninger
Gratis

Nærmeste indkvarteringer

Overnatning

Nysted Strand Camping og Hytteby

Afstand: 14,4 km
Fred og ro - i balance med naturen. Nysted, der ligger smukt omgivet af en rolig natur, har en af de skønneste og mest børnevenlige strande i Danmark - blot 100 m. fra campingpladsen Nysted Camping og Hytteferie har forskellige hytter - luksushytter med det hele, som et lille sommerhus.
Hotel

Radstedhus B&B Hotel

Afstand: 1,4 km
Radstedhus Bed & Breakfast Hotel er centralt beliggende for seværdigheder på Lolland, Falster & Møn, rummer 18 værelser naturligvis alle med eget bad og toilet, og gratis WiFi. Her er også 4/5 lokaler til fest eller møde/kursus for op til 40 personer.
Hotel

Bandholm Hotel

Afstand: 13,4 km
Bandholm Hotel ligger på Nordkysten af Lolland lige ved Knuthenborg Safaripark, kun 20 minutters kørsel fra Rødby Færge og Lalandia. Med stranden og havnen som naboer, er Hotellet et ideelt overnatningssted, med mulighed for afslapning, badning og sejlads.

Kundeservice

Ring til os: +45 699 11 651

Skriv til os: booking@nordictravel.dk

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Visit Lolland Falster officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Visit Lolland Falster. Alle køb foretaget på Visit Lolland falster sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Del denne side