Book

Når natur, kultur og kunst mødes

Område: Falster
Andre arrangementer på dette sted:
Kategori: Foredrag/Rundvisning , Historie

Kom med en tur til Skejten mandag d. 26. juni 2017 kl. 19

Kunsthistoriker Anne Højer Petersen fra Fuglsang Kunstmuseum, naturvejleder Johnny Madsen fra Guldborgsund Kommune, geolog Tove Damholt, geolog Elly Andersen fra Det sorte Geomuseum i Gedser og arkæolog Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster inviterer igen i år til en aften, hvor det fantastiske natur- og kulturlandskab ved Skejten er omdrejningspunktet. Få en anderledes tur ud i landskabet, når de forskellige fagpersoner fortæller om landskabet ved Skejten ud fra hver deres kompetencer.
Skejten på Sydøstlolland bliver ofte nævnt som et ægte istidslandskab, uopdyrket i generationer. Men er det kun naturen, der har været på spil, eller har vore forfædre alligevel haft en vis indflydelse?
De store linjer i landskabet på det sydøstlige Lolland er dannet under den sidste istid, hvor store gletsjere gled hen over området. Den sidste af de mange gletsjere modellerede landet til en hel række af langstrakte, lave bakker og dale. Kører man mellem Nysted og Nykøbing, passerer man tværs henover en hel serie af disse små bakker og dale, der tegner sig svagt i landskabet. Tydeligst er nok dalen med Flintinge Å. Da de store ismasser smeltede væk fra området, efterlod de landet tørt, men den smeltende is fik vandet til at stige op til det nuværende niveau. Vandet har oversvømmet de lavest liggende dele af dalene, mens bakkerne er tørre og således danner den blidt bugtende kystlinje, vi kender i dag, med mange små næs og halvøer, heriblandt Skejten.
Yderst på Skejten ligger et af landsdelens smukkeste landskaber med lave strandenge ud til Guldborgsund. Herfra hentede Olaf Rude motivet til malerierne i folketingssalen. På strandengene ligger store blokke strøet ud. Blokkene kom til landet med gletsjerne, der efterlod dem her for over 10.000 år siden. Ser man nærmere på de store sten, kan de afsløre, hvilke ruter de store gletsjere tilbagelagde, før de nåede området. De store sten ses også liggende i stort tal i de lavvandede områder, men på markerne mangler stenene. Her er de samlet sammen og anbragt i de diger, der nu omkranser markerne.
Yderst på Skejten findes en af landets mindste kystklinter, som afslører, hvordan jorden ser ud nede under muldlaget. Klinten er kun omkring en halv meter, og alligevel rummer den fortællinger om landet for mange millioner år siden. I den lille klint ses nemlig det over 60 millioner år gamle skrivekridt, som vi blandt andet kender fra Møns Klint. I skrivekridtet findes store mængder flint, som har haft stor betydning for området i stenalderen. Der er i området gjort en lang række opsamlinger af flintøkser og andet bearbejdet flint fra tilhørende stenalderbopladser, og Flintinge landsby på Østlolland har jo ligefrem sit navn efter de enorme mængder flint, der findes i kalken. Egnen har derfor i stenalderen været et særdeles vigtigt råstofområde. Oluf Hartmann, Edvard Grieg, Carl Nielsen og Olaf Rude samledes på Fuglsang i familien Neergaards tid, og i dag ligger så det nye Fuglsang Kunstmuseum med udsigt til Skejten.

Kontaktoplysninger

Telefon nummer
0045 54 84 44 00
Kontaktperson navn
Museum Lolland-Falster
Kontaktperson email
aej@museumlollandfalster.dk
Hjemmeside
http://www.museumlollandfalster.dk

Prisoplysninger

Prisoplysninger
Pris: 50 kr., børn under 12 år gratis

Spar & Del

Send
Din meddelelse er sendt!

Kundeservice

Ring til os: +45 699 11 651

Skriv til os: booking@nordictravel.dk

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Visit Lolland Falster officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Visit Lolland Falster. Alle køb foretaget på Visit Lolland falster sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Del denne side