På Femø Havn ved færgelejet modtages I af ø-guide Annelise Svensson, der vil vise jer rundt på den idylliske ø, forbi levende hegn med stynede popler og gennem bakker og dale.
Tag færgen fra Kragenæs kl. 09:25 med ankomst Femø kl. 10:15. Retur fra Femø kl. 16:50, ankomst Kragenæs kl. 17:40.
Færge returbillet: 85 kr./voksen; 20 kr./barn (4-16 år) og 10 kr. for cykel.
I hører om øens flora/fauna samt muntre historier fra gammel tid, og vi ser, hvorledes øens samfund fungerer i dag med lokale besøg undervejs.
I får set øens to "bjerglandsbyer" Nørreby og Sønderby, Tunneldalen, Kongestenen, Dronningestenen, skulpturer af Hanne Varming, Erik Varming og Holger Wederkinch, Det Græske Miniaturetempel, de gamle ø-tavler, ø-museet og kirken med det smukke, gotiske krucifiks og de skønne kalkmalerier.
Turene er på ca. 10 km og foregår i et afslappet tempo. Medbring mad og drikke.
Turene slutter kl. 16:30, hvorefter der er tid til et besøg hos øens købmand og is-/pølsehus.
Gruppeture arrangeres efter aftale (mindst ti personer).
Se også Femøs hjemmeside: www.femo.dk
Telefon nummer | ||
+45 30 60 82 80 | ||
Kontaktperson navn | ||
Annelise Svensson |
Prisoplysninger | ||
50 DKK. Børn under 16 år gratis. Tilmelding er ikke nødvendig. |