Book

"Familien Reventlow flytter på landet" - familiedag på Reventlow-Museet Pederstrup

Område: Lolland
Andre arrangementer på dette sted: Reventlow-Museet Pederstrup
Kategori: Arrangement, Festival og events , For børn , [...]
Dato: Lørdag 2 jun 2018

Lørdag d. 2. juni 2018 byder Museum Lolland-Falster indenfor på Reventlow-Museet Pederstrup og i Reventlowparken til en hyggelig familiedag med picnic på græsset og sjove aktiviteter for både store og små, når museet skruer tiden tilbage til år 1800 og markerer familien Reventlows indflytning på Pederstrup.

”Frem til 1813 boede familien Reventlow fast i København, mens C.D.F. Reventlow huserede i regeringskontorerne, og landboreformerne blev gennemført”, fortæller Jesper Munk Andersen, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster og fortsætter: ”Det var derfor kun i sommermånederne, at familien kom til Lolland, hvilket naturligt nok medførte travlhed såvel ude som inde på Pederstrup”.



Lørdag d. 2. juni skrues tiden tilbage til år 1800 og til en sommerdag, når museet markerer familien Reventlows indflytning på Pederstrup med aktiviteter for både store og små på museet, der denne dag vil summe af liv. ”Familiens indflytning på Pederstrup var lig med liv såvel oppe i herskabets stuer som i kælderen, hvor tjenerskabet indfandt sig. Familien Reventlows børn skulle underholdes, alt imens huset blev åbnet og garderoben pakket ud”, beretter museumsinspektøren, der glæder sig til familiedagen på museet, hvor børn og voksne rundt i hovedbygningen og i parken kan prøve kræfter med blandt andet datidens lege, få sat håret i tråd med tidens mode, opleve dans i Thorvaldsensalen eller smage på fru Numsens rødgrød i kælderen – en rødgrød, som særligt C.D.F. Reventlows frue var meget begejstret for!



Både ude og inde vil det desuden være muligt at opleve personer i historiske dragter, for uagtet man nok lå på landet, skulle man stadig se præsentabel ud. ”Mens C.D.F. Reventlow ved ankomsten til Pederstrup iførte sig en komfortabel hjemmedragt – hvoraf en smuk kopi denne dag vil kunne opleves i hans arbejdsværelse – så blev husets frue og døtrene iført stråhatte, så solen ikke brunede deres hud”, afslutter museumsinspektøren, der håber, at publikum vil bruge dagen til også at tage ophold i Reventlowparken, ligesom familien Reventlow gjorde det, og hvor det i dagens anledning vil være muligt at bestille en lækker picnickurv. Også caféen i vaskehuset vil denne dag være åben med kaffe/te og kagesalg.



Dagens program:
11.00: Arrangementet begynder i museets hovedbygning og i parken
11.00-11.30: Forudbestilte picnickurve og tæpper kan afhentes i caféen
11.00-15.30: Caféen ved parkeringspladsen sælger kaffe og kage
11.00-15.30: Aktiviteter for børn og voksne rundt om i museets hovedbygning og i parken
11.00-15.30: Få sat dit hår, som det sad omkring år 1800, 1. sal i museets hovedbygning
11.30-12.00: Sydhavsøernes Baldansere opviser med tidstypiske danse fra starten af 1800-tallet
12.00-12.45: Guidet rundtur ved museumsinspektør Jesper Munk Andersen (starter ved indgangen til museet)
13.30-14.00: Sydhavsøernes Baldansere opviser med tidstypiske danse fra starten af 1800-tallet
14.00-14.45: Guidet rundtur ved museumsinspektør Jesper Munk Andersen (starter ved indgangen til museet)
11.00-15.30: Smagsprøve på Fru Numsens Rødgrød i køkkenet i museets hovedbygning
11.00-16.00: Benyt dig af chancen og følg én af orienteringsruterne i Reventlowparken, som blev åbnet sidste år
11.00-16.00: Kunstudstilling i parken: Lysthuse og luftkasteller- ny kunst i Reventlowparken
16.00: Museet lukker

Dato/tidspunkt

Dato Tidspunkt Arena/sted
2 Jun
Lørdag 2 jun 2018 11:00 - 16:00 Reventlow-Museet Pederstrup

Kontaktoplysninger

Kontaktperson navn
Jesper Munk Andersen
Kontaktperson email
jma@museumlollandfalster.dk
Hjemmeside
http://www.museumlollandfalster.dk

Prisoplysninger

Prisoplysninger
Pris: 60 kr. for voksne, 20 kr. for børn i alderen 4-18, børn under 4 år har gratis adgang. Når entréen er betalt, er alle aktiviteter gratis. Picnickurv: Medbring jeres egen picnickurv og nyd den i parken, eller forudbestil en lækker frokost picnickurv fra Slagter Friis på post@museumlollandfalster.dk / 5484 4400. Pris: 300 kr. for 2 personer (forudbestilling senest d. 30. maj).

Nærmeste indkvarteringer

Camping

Nakskov Fjord Camping

Afstand: 13,2 km
Nakskov Fjord Camping ligger 3 km. fra Nakskov bymidte, hvor der er masser af muligheder for at tage ud og deltage i aktiviteter og opleve med hele familien og for alle aldre.
Camping

Kragenæs Marina Lystcamp

Afstand: 6,2 km
Camping og marina i 1. række til Smålandshavet ved skov og strand med udsigt til Smålandshavet og færgefarten til de små æbleøer Fejø, Femø og Vejrø.
Overnatning

Nakskov Fjord Camping hytter

Afstand: 13 km
Nakskov Fjord Camping ligger 3 km. fra Nakskov bymidte, hvor der er masse af muligheder for at tage ud og deltage i aktiviteter og opleve med hele familien og for alle aldre.

Spar & Del

Send
Din meddelelse er sendt!

Vælg forekomster

  • Lø 2 jun 2018 11:00 - 16:00 @ Reventlow-Museet Pederstrup
OK

Kort


Kundeservice

Ring til os: +45 699 11 651

Skriv til os: booking@nordictravel.dk

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Visit Lolland Falster officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Visit Lolland Falster. Alle køb foretaget på Visit Lolland falster sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Del denne side