Book

Foredrag: Femernprojektets arkæologiske fund

Område: Lolland-Falster
Andre arrangementer på dette sted: Hovedbiblioteket Nykøbing F
Kategori: Arrangement, Foredrag/Rundvisning
Dato: Onsdag 23 jan 2019

Onsdag d. 23. januar 2019 afholder Museum Lolland-Falster årets første foredrag om de arkæologiske udgravninger forud for den faste Femernforbindelse.

Årets første arkæologiske foredrag har fokus på stenalder. Kom med til et spændende foredrag, hvor museumsinspektør Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster fortæller om de seneste fund og resultater, der har været med til at uddybe vores viden om Lollands stenalder.

”Denne aften er der mulighed for blandt andet at høre om de seneste resultater fra Femernudgravningerne ved Rødbyhavn og om den gådefulde stenalderplads ved Lidsø, som ikke ligger langt fra udgravningerne ved Rødbyhavn,” fortæller Bjørnar Måge, projektleder ved Femernudgravningerne og arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

Femernprojektet har været og er stadig ét af Danmarks største og teknisk mest udfordrende arkæologiske projekter. Arkæologerne er blevet udfordret såvel teknisk og logistisk som vejrmæssigt i deres søgen efter områdets forhistorie – og det er lykkedes over al forventning. Under udgravningerne øst for Rødbyhavn er der afdækket talrige spor efter fortidens levevis i og af området.

Ved udgravningerne er der gjort fund, der stammer helt tilbage fra istidens afslutning (Ahrensburgkultur, ca. 10.500 f.kr. – 9.000 f.kr.) og frem til vikingetid/tidlig middelalder. Fund som forsvarslinjer fra romersk jernalder og fiskegærder, der strækker sig over flere kilometer i landskabet, til de næsten helt mikroskopiske som en halv vindruekerne er med til at omskrive historien om tidligere tiders ”lollikkers” liv og levned.

”Lidsø er en 5.000 år gammel boplads, som ligger i den inddæmmede Rødby Fjord, længst mod øst på Lidsø. Den blev fundet tilbage i 1970 og udgravet af daværende forvalter og arkæolog på Lolland-Falsters tiftsmuseum, Kjeld Snedker. Netop i år har jeg og et par kollegaer haft muligheden for at tage tilbage og undersøge pladsen yderligere – denne gang især med henblik på, at resultaterne fra de nye udgravninger kan supplere fundene fra Femernrojektet,” afslutter Bjørnar Måge, der glæder sig til at fortælle om alle de spændende resultater, som udgravningerne allerede har genereret.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med CulturePoint. Se her, hvordan du bliver medlem og får alle fordelene https://culturepoint.dk/arrangement/foredrag-om-femernbaelt-projektet/

Dato/tidspunkt

Dato Tidspunkt Arena/sted
23 Jan
Onsdag 23 jan 2019 19:30 - 21:00 Hovedbiblioteket Nykøbing F

Kontaktoplysninger

Kontaktperson navn
Anne Vibeke Knöchel Christensen
Kontaktperson email
avc@museumlollandfalster.dk

Prisoplysninger

Prisoplysninger
60 kr. for voksne, 50 % rabat til CulturePointmedlemmer og Museum Lolland-Falsters årskortindehavere

Spar & Del

Send
Din meddelelse er sendt!

Vælg forekomster

  • On 23 jan 2019 19:30 - 21:00 @ Hovedbiblioteket Nykøbing F
OK

Kundeservice

Ring til os: +45 699 11 651

Skriv til os: booking@nordictravel.dk

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Visit Lolland Falster officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Visit Lolland Falster. Alle køb foretaget på Visit Lolland falster sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Del denne side