Book

Damptræf på Frilandsmuseet

Område: Maribo
Andre arrangementer på dette sted: Frilandsmuseet Maribo
Kategori: Arrangement, Festival og events , For børn , [...]
Dato: Lørdag 15 jun 2019 - søndag 16 jun 2019

I weekenden d. 15. og 16. juni samles store og små maskiner til to dage, der er totalt henlagt til nørderi, sjove lyde, dimser, skøre opfindelser og fantastisk teknik, når damptræffet ’Fra Damp til Diesel’ finder sted på Frilandsmuseet i Maribo.

Blandt museets gamle bindingsværkshuse, i kroge og hjørner og på den store eng bag museet udstiller passionerede opfindere, ejere og samlere deres damp- og dieselmaskiner.
Er du til det maritime kan du komme helt tæt på de mange forskellige små modelbåde, der på skift tager en paradesejltur i det opsatte bassin. Men er du mere til de store både kan disse opleves på Maribo Søndersø, som i dagens anledning kan nås fra Frilandsmuseets område. Og er man heldig giver de endda en tur.

På det store engområde bag Frilandsmuseet bliver der for alvor fyret op under kedlerne. Det er nemlig her, de store maskiner, veteranbiler, traktorer og motorcykler, gamle brandbiler, forskellige motorer og meget andet kan opleves.

Denne dag er det udstillerne, deres viden og ekspertise, der er i centrum. Her er det ikke museet, der er omdrejningspunktet, vi danner bare rammen om arrangementet. Det er de fantastiske udstillere og deres helt unikke maskiner, der skaber arrangementet. Og de vil gerne fortælle så vær ikke bange for at tage en snak med dem, det kan være du er så heldig at få en tur på en tonstung dampmaskine.

Det er mulighed for at købe mad og drikke samt kaffe og kage, men man er også velkommen til at pakke madkurven og nyde sin medbragte mad.

Da det er maskinerne, der er i centrum denne weekend, beder vi alle gæster være opmærksomme, når de bevæger sig rundt på området, da maskinerne ikke bare er til pynt – de kører rundt. Derfor er der også fare for sodnedfald, så stå ikke lige ved siden af dampmaskinerne, når de starter op og sørg for ikke at gå ind foran maskinerne.

Foto: Bo Herbst og Museum Lolland-Falster

Dato/tidspunkt

Dato Tidspunkt Arena/sted
15 Jun
Lørdag 15 jun 2019 10:00 - 16:00 Frilandsmuseet Maribo
16 Jun
Søndag 16 jun 2019 10:00 - 16:00 Frilandsmuseet Maribo

Kontaktoplysninger

Prisoplysninger

Prisoplysninger
Voksne en dag 90 kr. og voksne to dage 150 kr. Børn 0-3 år gratis, 4 år til og med 17 år 25 kr., 2 dage 35 kr. 

Nærmeste indkvarteringer

Hotel

Bandholm Hotel

Afstand: 7,4 km
Bandholm Hotel ligger på Nordkysten af Lolland lige ved Knuthenborg Safaripark, kun 20 minutters kørsel fra Rødby Færge og Lalandia. Med stranden og havnen som naboer, er Hotellet et ideelt overnatningssted, med mulighed for afslapning, badning og sejlads.
Hotel

Lungholm Slot

Afstand: 11,2 km
Lungholm Slot er et luksuriøst ferieslot med samlede oplevelses-og feriemuligheder for alle. Det er en særlig og meget gammel bolig, som kan dateres til 1639. Hovedbygningen er holdt i original stil og en hyggelig atmosfære.
Hotel

Radstedhus B&B Hotel

Afstand: 12,6 km
Radstedhus Bed & Breakfast Hotel er centralt beliggende for seværdigheder på Lolland, Falster & Møn, rummer 18 værelser naturligvis alle med eget bad og toilet, og gratis WiFi. Her er også 4/5 lokaler til fest eller møde/kursus for op til 40 personer.

Kundeservice

Ring til os: +45 699 11 651

Skriv til os: booking@nordictravel.dk

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Visit Lolland Falster officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Visit Lolland Falster. Alle køb foretaget på Visit Lolland falster sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Del denne side