Book

Redtown Bed and Breakfast

Adresse: Torvegade 7, Rødbyhavn 4970  Vis kort
Område: Rødby

B&B | Rødbyhavn ligger centralt for mange oplevelser i naturen.

Torvegade 7 ligger i en stille sidegade et par minutters gåafstand til hovedgaden. Der er to dobbeltværelser, hvoraf der i det ene er plads til en opredning. Til hvert værelse er der bad og toilet. Morgenmad serveres og er inkluderet i prisen. Vi tager hensyn til evt. madallergier.

Der er gratis bilparkering på gaden, og din cykel står sikkert i gårdhaven. Er du blevet våd af regnen, kan du hænge dit tøj op til tørre.
Når du træt kommer frem til dit overnatningssted, kan du i godt vejr hvile dig ude i haven, og du skal du ikke gå langt for at finde et sted til aftensmaden. På nogle få minutter er du på hovedgaden eller ved havnen med et udvalg af restauranter, eller du kan benytte udbuddet i Lalandia i udkanten af Rødbyhavn.

Rødbyhavn ligger omtrent halvvejs på den enestående cykel- og vandrersti langs diget på Lollands sydkyst fra Nakskov og til Nysted. Du kan også bruge Rødbyhavn som udgangspunkt for en cykeltur langs jernbanestien mod Maribo og sølandskabet - eller du kan tage færgen til Puttgarden og udforske den herlige ferieø Femern.

Rødby Færge togstation har flere daglige forbindelser til både København og Hamburg, og med bus og lokalbane kommer du let til byerne Maribo, Nakskov og Sakskøbing.

Build: 13-01-2020 17:00:40, Host: online3core17, DB: o3.cbguide-8199.cbischannel-28004 online3data03.db.citybreak.com:8080, Controller: Accommodation, Action: showdetails

Del denne side